GRADUERING  

 

Graduere kommer fra det engelske graduate, der betyder „at tage eksamen“. Graduering er altså en form for eksamen, hvor man skal vise at man har forstået de teknikker man har lært. Graduering afholdes når træneren vurderer at man gennem træning har været igennem og vist forståelse for det pensum, som kræves for at gå videre. At træne og lære teknikker er kun en del af det at gå til graduering. At vise forståelse for og forsøge at efterleve Karate-do er bestemt også en væsentlig del af helheden.

En graduering består af 3 dele. Kihon, kata og kumite. Kihon betyder grundteknik og er grundteknikker af de forskellige stød, slag og parader.Kata betyder form og er kamp mod en eller flere imaginære (tænkelige) modstandere, hvor man bruger teknikker fra kihon. Inden for SKIF Shotokan findes der 27 kata’er (nævnt senere i teksten). Hver kata består af en helt bestemt rækkefølge af teknikker og til hver kyu graduering hører der en bestemt kata.Kumite betyder kamp. Der findes flere former for kumite: Gohon-kumite, Kihon-kumite, Ipon-kumite, Jiyu-kumite og Shiai-kumite. Jiyu-kumite er frikamp og kæmpes først ved graduering af Dan-bærere. Shiai-kumite er en konkurrencekamp underlagt faste regler. De forskellige bæltefarver afgøres af den grad man har:

 

Hvid, Gul, Orange, 2.Grøn, 1,Grøn, 2.Lilla, 1.Lilla, 3.Brun, 2.Brun, 1.Brun, Sort 1.dan (Shodan).

 

  Graduerings pensum  

 

Følgende er uddrag fra Sensei Gichin Funakoshi’s bog/selvbiografi ”Karate do ishiro – Min vej i livet”.”Nat efter nat udførte jeg kata, ofte i Mester Azato’s baggård, medens min Mester så til. Den fortsatte uge efter uge, ja nogen gange måned efter måned, indtil jeg mestrede den til min lærers tilfredshed. Denne stadige gentagelse af en enkelt kata var meget krævende, ofte tirrende, og i visse tilfælde ydmygende. Mere end en gang måtte jeg bide i græsset i dojo’en eller i Azato’s baggård. Træningen var hård og jeg fik aldrig lov til at gå videre til en anden kata før Azato var overbevist om, at jeg havde en tilfredsstillende forståelse af den, jeg havde arbejdet med.”

 

I alt findes der inden for SKIF Shotokan 30 Kata

 

Heian Shodan Heian Nidan Heian Sandan
Heian Yondan Heian Godan Tekki Shodan
Tekki Nidan Tekki Sandan Bassai Dai
Bassai Sho Kanku Dai Kanku Sho
Enpi Jion Jitte
Ji´in Hangetsu Gankaku
Sochin Miekyo Nijushiho
Unsu Chinte Wankan
Gojushiho Dai Gojushiho Sho Nijuhachi
Gankaku Sho Sapai Seienshin

 

 

 

 

 

     
 
© 2021 Kami Karate Academy - Skoleholdervej 20.2400 København NV - E.mail -info@kamikarateacademy.dk